Ordet allé stammer fra det franske alleer – at gå. En allé er altså en promenade, en spadserevej eller ridevej, på begge sider indrammet af trærækker. I modsætning til en træbeplantet vej eller gade havde alleen en arkitekttonisk virkning, som vi kender fra de store alleer i den franske havekunst. Mange af disse alleer er bevaret i vores slotshaver og herregårdshaver. Her anvendte man især linden som allétræer
Lindetræet har mange egenskaber, der gjorde en velegnet som allétræ: Den kan trives på det fleste jordtyper, tåle blæst og træk, og frem for alt tåler den beskæring og tilbagebeskæring. Endelig har linden en høj levealder, hvorfor vi stadig kan glæde os over de gamle lindealleer, der er blevet plantet tilbage som i begyndelsen af 1700-taller.
Arter:
En lang række af vore mest almindelige træarter er velegnet til plantning som allétræer: ahorn, avnbøg, ask, birk, alm, hjertebladet el, tyrkisk hassel, hestekastanje, lind, paradisæble, platan, spidsløn, søjle-eg, røn og tjørn.
